Stofgardiner_showroom_camilla_rudnicki_botex_erhverv_solafskærmning_Akustik
keyboard_arrow_down

Camilla Rudnicki INteriør

Gardiner til et showroom

 

CASE

Virksomhed: Camilla Rudnicki Interiør

Lokaler: Showroom

Produkter: Stofgardiner

Leveret af: botex Holstebro

Camilla Rudnicki Interiør

I 2021 åbnede Camilla Rudnicki Interiør dørene op for deres nye showroom i Silkeborg. botex Holstebro har haft fornøjelsen af at levere smukke stofgardiner til den gamle, forhenværende bygning. Se det fine resultat her.

Hvad

Camilla Rudnicki Interiør flyttede showroomet ind i ny ikonisk bygning og havde brug for gardiner både til at skærme af for sollys og samtidig til at vise frem i showroomet til besøgende og kunder.

Hvordan

Valget faldt på stofgardiner i forskellige nuancer og tætheder, som viser et bredt udvalg og samtidig har forskellige effekter efter behov. Processen med udvælgelsen af stofgardiner var i samråd med botex.

Hvorfor

Stofgardinerne har forskellige egenskaber, men fælles for dem er deres udtryk og varme i rummet – udover at have en effekt på akustikken i den gamle bygning med højt til loftet.

Inspiration og udtryk

Det er vigtigt for Camilla Rudnicki, at gardinerne signalerer hendes stil og tager udgangspunkt i hendes brand The Touch. Gardinerne harmonerer med resten af interiøret og farvetonerne. Gardinerne i showroomet skulle primært repræsentere Camillas favoritter fra brandsene Pagunette, Almedahls og Gartex.

Stofgardiner_light_breaker_gardiner_botex_erhverv_showroom_camilla_rudnicki_solafskærmning

Favoritgardiner

Transparens, velour og hør

Camillas personlige favorit er gardinet, hun kalder for Light Breaker. Stofgardinet er syet af et meget let og transparent gardinstof, som elegant bryder solens stråler. Light Breaker-gardinet fungerer godt som et bagved-hængende gardin, hvor ønsket er to lag gardiner.

Dette transparente gardin kan også hænge alene for at skabe stemning og karakter i et rum.

Velour- og hørgardiner er to andre af Camilla Rudnickis favoritter, og en trend botex tydelig ser hos erhverv, hvor kontormiljøet styles mere og mere med varme og hygge for øje. Velourgardiner er nemlig yderst effektive lyddæmpende gardiner på grund af det tunge stof, som dæmper lydbølgerne og forbedrer akustikken markant i et rum. 

Stofgardinernes syning

Alle stofgardinerne i Camilla Rudnickis showroom er syet med wave-søm i toppen af gardinet, som giver gardinerne flotte store buer. Camilla har i samarbejdet med botex valgt at anvende tre forskellige bundsøm til gardinerne: standard bundsøm med 8 cm fold, ekstra højt bundsøm med 15 cm fold samt Camillas favorit og det meste eftertragtet, zinkbånd.

Med zinkbånd er bunden af gardinet syet med et vægtbånd af zink, som med en overlock syes fast til bunden af gardinet. Valg af bundsøm afhænger af det look, man ønsker på stofgardinet, samt helhedsudtrykket i rummet.

Gardinskinne fra Piet Hein

I samarbejde med gardinskinne-producenten Aluproff har Camilla Rudnicki udvalgt en eksklusiv Piet Hein-gardinskinne med LED-lys til showroomet. Gardinskinnens tværsnit er udformet ud fra Piet Heins klassiske Superellipse®-form. Skinnen blev lanceret i 2020 og er del af en større kollektion med udgangspunkt i Piet Heins kendte designs og visioner. Kollektionen indeholder blandt andet også et let stofgardin ved navn "Inspiro" samt en tæppekollektion i samarbejde med Almedahls.

Stofgardiner_showroom_camilla_rudnicki_botex_erhverv_solafskærmning_Akustik

Stofgardiner_showroom_camilla_rudnicki_botex_erhverv_solafskærmning_Akustik

ROSEN

Bygning fra 1898

Da Camilla Rudnicki – kendt for boligprogrammet ”Boligkøb i Blinde” – og hendes team i 2021 flyttede ind i den ikoniske bygning ROSEN i Silkeborg, var det vigtigt at respektere bygningens arkitektur og dens historie. ROSEN er en af byens ældste bygninger. Lokalerne trækker sig over 2. og 3. etage med butik, gardinshowroom, kontorer, galleri samt et personalerum med en af byens bedste udsigter.

Arkitekt Anton Rosen

Bygningen er designet af arkitekten Anton Sophus Rosen i 1898, hvis stil var kraftigt inspireret af jugenstil. Udover at være arkitekt arbejdede han også med møbeldesign og dekorationskunst – en fantastisk historie, som harmonerer perfekt med, hvad Camilla Rudnicki og hendes team arbejder med.

Har du brug for gardiner i dit showroom?

Har din virksomhed brug for rådgivning om effektive løsninger inden for gardiner og solafskærmning? Kontakt os for et gratis møde, og vi tager en dialog om dine behov og ønsker. Vi hjælper dig derefter med at finde den rette gardinløsning til din virksomhed eller dit showroom.

Kontakt os her

keyboard_arrow_up