Stofgardiner til erhverv
Skab en varm og stemningsfuld atmosfære på arbejdspladsen med stofgardiner. Hos botex tilbyder vi stofgardiner i mange forskellige stilarter - lige fra klassiske gardinlængder til innovative trådgardiner. Læs mere om de enkelte gardintyper nedenfor.
Gardinlængder sætter stemningen
Lange stofgardiner er for alvor blevet et populært valg, når der skal vælges nye gardiner til arbejdspladsen. Arkitekter landet over har taget lange gardiner til sig og inddrager dem kreativt i indretningen. Gardiner er et fantastisk virkemiddel til at skabe masser af stemning og sætte et unikt præg på indretningen.
Tilmed er mulighederne indenfor stofgardiner næsten uendelige – i dag findes der et utal af farver, vævninger og mønstre at vælge imellem. Det fuldendte look afsluttes med den rette søm og færdiggørelse. Hos botex står vi altid klar til at hjælpe med en god stofgardinløsning, for at sikre den rigtige stil og funktion.
God akustik med gardiner
Udover det elegante æstetiske udtryk er stofgardiner ikke kun pæne at se på - de gør også en stor forskel for akustikken i et rum. I dag har mange bygninger vægge med store bare flader, som ofte forårsager problemer med dårlig rumklang. Åbne kontorlandskaber eller møderum med meget glas forårsager ofte støjgener, som effektivt kan dæmpes med gardiner.
Transparente, tynde gardiner
Tidens tendenser viser, at lameller ofte skiftes ud med lette og tynde gardiner i møderum og ved glasvægge, hvor formålet er at skærme let for indkig, samtidig med at man skaber en mere blød og stemningsfuld atmosfære i rummet.
Tynde gardiner har i sig selv en vis indvirkning på akustikken, men vælges stofgardiner med akustiske egenskaber vil de kunne gøre en mærkbar forskel på akustikken i rummet.
Tætte, tykke gardiner
Tætte gardiner er en god løsning som rumdeler, f.eks. ved inddeling af kontorlandskabet. Gardinets fleksibilitet gør det let betjene, uden at tage meget plads. Tykke stofgardiner skærmer effektivt mod indkig, og har gode lyddæmpende egenskaber. Især uldgardiner er særdeles effektive, og hos os fås de bla. i genbrugsuld. Uld er flammehæmmende, selvrensende, lysabsorberende og tunge, hvorved de hænger flot. Kraftige gardiner anvendes også til afskærmning i vinduer, med formålet at skærme mod sollys eller indkig.
Mørklægningsgardiner
I bygninger som faciliterer auditorier, teatersale, hotelværelser eller lignende, kan der være behov for mørklægning. Dim-out er et tætvævet gardiner som er næsten 100% lystæt, og dermed lukker effektivt af for lyset. For total mørklægning anbefaler vi black-out gardiner, som er helt lystætte. Hos botex tilbyder vi stofgardiner med mørklægning i mange forskellige teksturer, mønstre og kvaliteter.
Scenetæpper
Scenetæpper bruges ofte af skoler, sportshaller og kulturhuse. Alt efter ønske og look er mulighederne mange blandt vores brede udvalg af tekstiler. Vi står altid klar til at vejlede inden for stof og gardinophæng.
Alsidigt håndværk og know-how
Hos botex er vi entusiastiske fagfolk, der ved alt om dimser, flotte folder og gardinstænger... Vi arbejder efter det gode "gamle" håndværk, og hænger gardinlængder op efter alle kunstens regler.
Med ekspertviden inden for gardiner, er sparring og solid rådgivning en vigtig del af pakken - både hvad angår gardinstoffer, farvevalg og meget mere. Vi skræddersyer selvfølgelig de nye gardiner til netop jeres projekt.
Gardinskinner og ophæng
Ingen gardiner uden gardinskinner. Der findes et bredt sortiment af gardinskinner og ophæng til gardiner. Gardinskinner er et vigtig element for at fuldende det visuelle look og den funktionelle oplevelse.
Den rigtige betjening
Gardinskinnerne kan leveres med snortrækskinner, elektrotræk, panelskinner, liftgardinsystemer og dekorative gardinstenger. De fleste systemer findes i hvid, sort og sølv, andre farver kan bestilles efter ønske.
Den rigtige størrelse og form
Vi skræddersyer løsningen så alt er tilpasset efter specialmål. botex bøjer og skær til selv skinnerne, hvilket giver en sikker og effektiv montering.
Lette panelgardiner
Panelgardiner er ofte et populært valg i virksomheder med mange store vinduespartier. De lodrette paneler hænger i lodrette baner, der let kan forskydes til siden alt efter behov for udsyn og afskærmning.
Udover at tilbyde en effektiv solafskærmning kan panelgardinet give masser af kant og stil til indretningen. Det er muligt at kombinere både ensfarvede og mønstrede paneler samt forskellige stofkvaliteter for et unikt look.
Hos botex forhandler vi skræddersyede panelgardiner af de bedste materialer, hvilket sikrer godt håndværk i samspil med stærke, holdbare materialer og høj kvalitet.
Elegante liftgardiner
Uanset om ønsket er hjemlig stemning på kontoret eller et elegant, moderne og samtidig tidsløst udtryk, er foldegardiner - også kendt som liftgardiner - et godt valg. Gardinets lette og luftige udtryk medvirker sammen med stoffets tekstur til en behagelig solafskærmning.
Hos botex skræddersyer vi liftgardiner efter mål, og i mange forskellige stofkvaliteter, herunder med transparente, semitransparente eller mørklæggende egenskaber. Foldegardinets udtryk - kombineret med et unikt farve- og materialevalg - gør det til et utroligt stemningsskabende gardinvalg til erhverv.
Innovative trådgardiner
Det innovative trådgardin er en nytænkende og anderledes afskærmningsløsning, der både kan tilpasses vinduer, døre og vægge. Trådgardinet er en ideel løsning til rumdeling på eksempelvis storkontoret, hvor gardinet kan tilbyde en eksklusiv, transparent lethed sammenlignet med almindelige lange stofgardiner. Trådgardinet giver samtidig med sit tidsløse udtryk et unikt lysindfald.
Hos botex skræddersyer vi trådgardiner efter mål og efter de funktioner, gardinet skal have hos jer. Der er næsten uendelige muligheder med trådgardiner i indretningen, og det samme når det kommer til farveudvalget.
Gardinløsninger hos botex
Har din virksomhed brug for inspiration og rådgivning til løsninger inden for solafskærmning, gardiner eller akustik? Du kan altid kontakte os for et møde, så vi kan give dig og din arbejdsplads den rette vejledning og rådgivning.