CASE
Virksomhed: Storkøbenhavns Køretekniske Anlæg A/S
Lokaler: Undervisningslokaler
Produkter: Dock Four Stylepads, alupersienner
Leveret af: botex Ringsted
Storkøbenhavns Køretekniske Anlæg
Efter, at undervisningslokalerne i Storkøbenhavns Køretekniske Anlæg havde gennemgået en renovering, var der behov for effektive løsninger, der kunne forbedre læringsmiljøet – og herunder skabe gode og behagelige lys- og lydforhold.
"For os var en akustikløsning nødvendig, da der var en meget hård lyd i vores undervisningslokaler efter renovering af loftet. Samtidig var lysindfaldet meget problematisk i forhold til skærmundervisning."
Michael Nielsen, Adm. Direktør
Fleksible og praktiske persienner
I anlæggets undervisningslokaler er der mange vinduer hele vejen rundt. Selvom det giver gode, lyse lokaler, kan det også skabe problemer med et uheldigt lysinfald – særligt i forhold til den daglige undervisning med skærmbrug.
Derfor var det vigtigt, at gardinløsningen både kunne lukkes helt fra, og at det samtidig var muligt at få lys ind efter behov for at undgå, at det bliver for mørkt på overskyede dage. Valget faldt derfor på en løsning med alupersienner, der netop er meget fleksible i forhold til lysregulering efter behov.
"Valget faldt på alupersienner, som vi er meget tilfredse med. De lukker super godt af for lyset og er meget diskrete i rummene, så det virker perfekt her. En løsning, der fuldt ud opfylder vores kriterier. Det var virkelig rart at få nogle gode idéer fra botex i Ringsted."
Michael Nielsen, Adm. Direktør
Kreativ akustikforbedring
For at komme lokalernes akustikproblemer til livs blev der foretaget en professionel opmåling for resonans. Her udmåles kvadratmeter i samlede flader for at vurdere, hvor meget der skal til, og hvor de forskellige akustikplader skal placeres for at give den mest optimale effekt.
I samråd med botex Ringsted blev resultatet en løsning med Dock Four Stylepads – herunder en kombination af akustikplader og dekorationsplader.
"Vi var meget positivt overrasket over alle de kreative muligheder med Dock Four. Vi fik en meget personlig løsning med billeder og vægur smart integreret i selve akustikpladerne. Dock Four-akustikpladerne blev placeret stratetisk, så de ville kunne bryde lydens klang rundt i rummet. Og vi kan bare sige, at det virker – vi har slet ikke problemer med dårlig akustik længere.
Michael Nielsen, Adm. Direktør
Fakta om akustik
Lyden har en efterklangstid. Det er ikke, hvor højt det lyder, men nærmere hvor lang tid lyden ”kører rundt”. Er efterklangstiden på mere end 0,4 sekund, så begynder det at blive generende.
Placeringen af de lydhæmmende objekter er vigtig. De skal helst være placeret i ”talehøjde” for at tage resonnansen ved tale. Det er de ujævne flader, der bryder efterklangen, og derfor er Dock Four-elementerne så effektive, da de som i dette tilfælde indeholder et stort udvalg af forskellige tekstiler og elementer.
Om den samlede løsning med både gardiner og akustikplader fra botex og dialogen herom, udtaler Michael Nielsen:
"Den færdige løsning har givet rummet et stort løft visuelt, og problemerne med akustikken er vi helt sluppet af med. Den endelige løsning oversteg forventningerne betydeligt, og vi er virkelig overrasket over, hvor godt de forskellige elementer spiller ind og giver sammenhæng."
Michael Nielsen, Adm. Direktør
Bliv inspireret på arbejdspladsen
Har din virksomhed brug for inspiration til effektive løsninger inden for gardiner, solafskærmning og/eller akustik? Vores gardinbus er altid klar til at køre ud til jer med spændende vareprøver. Kontakt os endelig for et møde, og lad os tage en dialog om, hvilke løsninger passer til jeres behov.