Skab stemning med stofgardiner

Stofgardiner til gourmet-restaurant

 

CASE

Virksomhed: Restaurant Sletten

Lokaler: Restaurant / selskabslokale

Produkter: Stofgardiner og udvendige screens

Leveret af: Botex Skive

Leverandør: PagunetteFaber & Stilling

Indretningsarkitekt: Søren Vester

Sletten: Gourmet-restauranten i Humblebæk

På Gl. Strandvej i Humlebæk – omkranset af gamle fiskerhuse – ligger Michelin-restauranten, Restaurant Sletten. Sletten ligger placeret med udsigt til Slette havn ved det lille idylliske fiskerleje. Restauranten er en del af Formel Family – en række Michelin-restauranter – der ejes af gruppe passionerede kokke. Botex har leveret stofgardiner til restauranten samt udvendige screens for ekstra afskærmning.

Hvad

Restaurant Sletten i Humlebæk har fået monteret stofgardiner til at skærme af for solen og skabe hygge for restaurantens gæster.

Hvordan

Indretningsarkitekt Søren Vester valgte tætte, grålige stofgardiner, der udtrykker samme kvalitet som gourmet-restauranten tilbyder sine gæster.

Hvorfor

Stofgardinerne fungerer som rumdelere samt giver mulighed for privatliv både for indkig udefra og afskærmning for solen for et bedre indeklima.

Stofgardiner til afskærmning og rumdeling

Restauranten udstråler charme og nostalgi. Botex har monteret stofgardiner i alle de gamle vinduer. Oven på i selskabslokalerne anvendes gardinerne som afskærmning til baglokalerne samt til rumdeling. 

Gardinerne er syet med stropper og hængt op på de cylindriske gardinskinner fra den danske producent Stilling A/S. Her skabes en samhørighed med bandoux-bånd, som holder gardinerne på plads. Båndet kan fjernes efter behov for afskærmning for solen.

Gardinløsninger til restauranter

Oplever du dårlig akustik, dårligt indeklima eller består din restaurant af store rum, som kunne anvendes på en smartere måde? Få sparring og rådgivning i forhold til gardinløsninger, som kan hjælpe med de udfordringer, du står med i forhold til din café eller restaurant. Kontakt os for et møde, og lad os tage en dialog om jeres behov, muligheder og ønsker.

Kontakt os her 

keyboard_arrow_up